Kan omega-3 dæmpe aggressiv adfærd?

Aug 09, 09:11 AM

Episode image
For nylig udkom et stort studie, der peger på, at omega-3 kan mindske voldelig og aggressiv adfærd. Og forskerne bag studiet anbefaler omega-3 som middel mod vold på samfundsmæssigt plan. 

Men er det virkelig så enkelt? Kan omega-3 skrue ned for kriminaliteten i samfundet og give roligere skolebørn? 

Uanset hvad svaret er, lader det i hvert fald til, at omega-3 har flere virkninger på hjernen, der er positive i mange situationer. 

Derfor undersøger Anne Sophie og Nana, der nu er tilbage efter ferie, hvad det er for positive virkninger, omega-3 har på vores adfærd og på vores hjerner. 

Vi kommer helt ind i hjernens maskinrum i vores søgen efter svaret på, hvordan omega-3 arbejder inde i hjernens celler, og vi giver råd til, hvor meget omega-3 man bør tage for at høste de positive effekter.

Denne episode er inspireret af - og delvist baseret på - Videnskab.dk-artiklen ‘Omega-3 kan reducere aggressiv adfærd, konkluderer nyt studie’ skrevet af Sara Oline Jørgensen. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:
  • Lotte Lauritzen, professor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
Redaktion: 
  • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza
Links: