Morten Bruun
Morten Bruun voksede op på en højskole, og senere flyttede familien til Sønderjylland, hvor hans nye fodboldkammerater kaldte ham "præstesønnen fra Løjt Kirkeby". Både højskolen og det kristne livssyn er en større del af Morten Bruuns fundament, end han engang havde lyst til at indrømme. Han ser det som en pligt at elske sin kone lige meget hvad, og han finder mening i at tænke på kærligheden til sin familie som en livsopgave, han har fået tildelt. Fodboldkommentatoren fortæller om sommeren 1992 og at være i centrum af den enorme kollektive livskraft, som EM-sejren medførte.