Av for helvede! Forstå, hvad der sker i hjernen, når du føler smerte

Season 4, Episode 4,   Jan 19, 2023, 05:00 AM

Olivia har spurgt, om Brainstorm vil lave en podcast om, hvordan nerverne ude i kroppen kommunikerer med hjernen, og hendes ønske er vores lov.
Vi har dykket ned i forskning i smerte, som er et forskningsfelt, der netop undersøger, hvordan kroppen sender signaler op til hjernen.
I denne podcast fortæller smerteforsker Christian Bjerggaard Vægter, hvordan nervesystemet er delt op, hvilken kommunikation der sker mellem krop og hjerne, når vi kommer til skade, og Jais agerer tilmed forsøgskanin i et kendt smerteforsøg, der involverer en hånd og noget frysende koldt vand.
Sidst i episoden introducerer Josefine og Jais et nyt element ved navn ‘Fast indslag’, der er et fast indslag, der fremover er en fast del af Brainstorm, og som, ja…få forklaringen sidst i episoden. (Advarsel: farhumor kan forekomme).

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Medvirkende:
Christian Bjerggaard Vægter, lektor på Institut for Biomedicin og på Danish Research Institute of Translational Neuroscience på Aarhus Universitet

Brainstorm er på Instagram og på TikTok.