Placebo: Sådan aktiverer lægen hjernens eget 'apotek'

Season 1, Episode 37,   Nov 04, 2019, 02:18 PM

‘Brainstorm’ er sponsoreret af Lundbeckfonden*

- »Hej doktor Mølgaard!«
- »Jamen, er det ikke min yndlings-patient. Goddag hr. Koch - godt at se dig!«
- »Doktor Mølgaard, jeg er simpelthen så forkølet, og jeg har galoperende hovedpine, fordi jeg hele tiden pudser næse - kan du hjælpe mig?!«
- »Ej, din stakkel, det lyder virkelig træls! Forkølelsen går snart over, men vi skal have gjort noget ved den hovedpine. Nu skal du høre, hr. Koch: jeg har lige fået en helt ny hovedpinepille hjem, og den er virkelig god. Det er den bedste pille nogensinde!«

Læger som doktor Mølgaard kan øge virkningen af en behandling ved hjælp af en helt særlig effekt: placeboeffekten! Og hvorfor kan han det? Det kan han, fordi enkle midler som en god læge-patient-relation og positiv omtale af medicinen, han udskriver, aktiverer placeboeffekten. Effekten er så potent, at patienten formentlig får det bedre, selv hvis doktor Mølgaard udskriver fup-behandling, der bestod af kalk-piller.

Men hvordan behandler hjernen sig selv med 'snyd'? Hvad står der på hylderne i hjernens eget 'apotek'? Og er placeboeffekten så kraftig, at den kan erstatte ilt?

Det og meget andet får du svar på i denne episode af Brainstorm. 

Medvirkende:
  • Lene Vase, professor i neurovidenskabelig psykologi på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet

Brainstorm er på Instagram! Find profilen her

Og har du et hjerne-spørgsmål? Send dem til jbk@videnskab.dk

Værter:
  • Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk  
  • Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk

Produktion: Jais Baggestrøm Koch, Rikke Simone Jørgensen

Lyddesign: Jais Baggestrøm Koch

Redaktion: Rikke Simone Jørgensen, Anette Lilleøre, Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch

*Brainstorm er sponseret af Lundbeckfonden, som er den største bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.
Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.