Sådan kommer du godt igennem en hjernerystelse

Season 1, Episode 13,   Apr 15, 2019, 06:00 AM

Dette er ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden

Crash! Bang! Lyden af metal, der rammer asfalten. Anders Høeg Lammers væltede på cyklen, slog hovedet direkte ned i vejen, og fik en hjernerystelse, der i flere måneder gav ham hovedpine, koncentrationsbesvær og en overvældende følelse af træthed. Og Anders er ikke alene; cirka 20.000 dansker får hvert år en hjernerystelse, der er den hyppigste hovedskade i Danmark.

Men hvordan kommer man sig bedst over en hjernerystelse? Skal man isolere sig i et mørk rum? Skal man holde sig fra skærme? Og hvornår skal man tage tilbage på arbejde?

De og mange andre spørgsmål besvarer bogen ‘Hjernerystelse - kom godt igennem’, der bygger på en gennemgang af forskningen på området. Bogen er blandt andre skrevet af overlæge og klinisk professor Troels Wesenberg Kjær, og Jais tager i denne episode af Brainstorm forbi Troels, og får en masse forskningsbaserede råd til hvordan man bedst kommer igennem en hjernerystelse. Hør også Anders' historie, og hvordan han kom igennem sin hjernerystelse.

Medvirkende:

  • Troels Wesenberg Kjær, overlæge ved neurofysiologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, klinisk professor på Københavns Universitet og forfatter til bogen 'Hjernerystelse - kom godt igennem'

  • Ander Høeg Lammers, redaktør på ForskerZonen på Videnskab.dk

Vært, produktion og musik: Jais Baggestrøm Koch

Redaktion: Anette Lilleøre, Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch

Brainstorm er på Instagram! Find profilen her

*Brainstorm er sponsoreret af Lundbeckfonden, og det er takket være sponsoratet, at Videnskab.dk kan lave Brainstorm - Videnskab.dk bestemmer indholdet og har fuld redaktionel frihed.