Er der for lidt kontrol med hormonforstyrrende stoffer?

Spyt i en kop, send koppen til et laboratorie, og vent nogle uger på, at din DNA-prøve kommer tilbage. For omkring 1.000 kroner kan du få et privat firma til at lave en gentest på dit DNA, altså en såkaldt forbrugergentest. Her kan du få svar på alt fra, hvor dine forfædre stammer fra, hvilken type ørevoks du har, og hvilke sygdomme du er disponeret for. 

Lasse Folkersen, adjunkt på DTU, mener, at alle mennesker har ret til information om dem selv. Derudover mener han også, at forbrugergentest kan bruges til at finde ud af, hvilken medicin der bedst passer til folk. Den holdning deler han ikke med Thomas Ploug, professor i medicinsk etik på Aalborg Universitet. 

Thomas Ploug mener, at testene er kommet på markedet for tidligt, og at der er et begrænset evidensgrundlag. Du kan høre debatten i denne uges podcast, hvor også Anne-Marie Gerdes, professor på Rigshospitalet og medlem af Etisk Råd, kommer med sit syn på forbrugergenetikstesten.

Cremer, tandpasta og solcreme, ja, selv opvaskebørsten, kan indeholde hormonforstyrrende stoffer. Det er stoffer, som efterligner kroppens egne hormoner og derfor kan forstyrre alle mulige processer i kroppen. Den problematik har ført til Videnskab.dk's temaserie Forstyrrede Hormoner. Mød journalisterne bag artikelserien sidst i podcasten.

Medvirkende:

• Lasse Folkersen, adjunkt på DTU og stifter af impute.me

• Thomas Ploug, professor på Aalborg Universitet

• Anne-Marie Gerdes, professor på Rigshospitalet

• Charlotte Price Persson, journalist

• Ida Eriksen, journalist

• Johanne Uhrenholt Kusnitzoff, journalist

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch